Landbrug og arealanvendelse tæller ca. 2/3 af alle udledninger i Hjørring Kommune

Udledningerne kommer f.eks. fra vomgasser, stalde, efterafgrøder, handelsgødning, vådområder, græsningsarealer.

Kortlægningen viser, at handlingerne blandt andet kommer til at fokusere på biogas, vomgasser fra køer, lavbundsjord og anvendelsen af de kommunalt ejede arealer.

Mere konkret kunne det være det multifunktionelle jordfordelingsprojekt i Bjergby/Astrup/Slotved eller lavbundsprojektet i Ilbro Enge, hvor man gerne vil udtage ca. 375 ha lavbundsjord. Der skal dog findes flere projekter for at kunne nå i mål.

Vi skal også bygge videre på aftalen med landbruget om Naturkommunen blomstrer vildt, hvor der under hektarstøtteordningen kan udtages 3% marginaljord, svarende til 1700 ha. Her vil en indsats både styrke biodiversiteten og give mindre CO2 udledninger.

Kommunen har meget få virkemidler i dag

Der kan ikke stilles klimakrav i miljøgodkendelser eller ved tilsyn. Det er altså via dialog eller partnerskabsaftaler, at besparelserne skal findes. Resultatet af de nationale landbrugsforhandlinger (2021) om klimatiltag kan her gøre en forskel. I dag er det også sådan, at det kun er landbrug med dyrehold, som kommunen fører tilsyn med. I forhold til CO2-udledningerne bør der også være øget dialog med planteavlerne.

Vi skal sandsynligvis også i nærmere dialog med Arla og Danish Crown, da de i dag allerede laver klimaregnskaber for de landmænd, som de har tilknyttet som leverandører.

Det handler ikke om CO2-udledninger, men om hvordan kommunen opnår bedre robusthed mod klimaforandringerne

Det handler om at få bedre risikovurderinger af de konsekvenser, der følger med klimaforandringerne, øge forståelsen for fremtidige risici, og ikke mindst opsætte handlinger for, hvordan risici minimeres.

Temaet er obligatorisk for alle kommuner i DK2020-sammenhæng.

Der er en stor sammenhæng mellem arealanvendelse og klimatilpasningstemaet. Vi har eksempelvis brug for arbejde med ’vandparkeringspladser’, hvor vand kan forsinkes eller samles, når det regner rigtig meget.

Udgangspunktet for Hjørring Kommunes ’klimatilpasning’ er Klimatilpasningsplanen fra 2014, suppleret med nye og flere data. Det kommer blandt andet til at handle om nedbør, vandløb, veje, grundvand, kysten, tørke og hedebølger.

I forhold til kysten har vi allerede en kystplan, og den kan føres direkte ind i klimahandlingsplanen DK2020.

Temaet kommer til at handle om vandparkering på forskellig vis. En af metoderne kunne være naturlige vandløb – hermed kombineres forsinkelse af store regnmængder med beslutningen om bedre vandløb.

En anden metode vil være at se på størrelsen og udformningen af forsinkelsesbassiner. Dette skal udvikles i tæt samarbejde med Hjørring Vandselskab.

I forhold til infrastrukturen og vejene skal der gennemføres en analyse af hvor, det er nødvendigt at sikre under- eller overløb af veje ved store regnhændelser. Det handler blandt andet om, hvor har vi veje, som i en kortere periode kan tåle en oversvømmelse og hvor det kræver forstærkninger af vejene.

Omkring hedebølge handler det om at have et beredskab, særligt i forhold til de ældre borgere.

Vi skal blandt andet i dialog med og indgå partnerskabsaftaler med Hjørring Vandselskab og LandboNord.

Energi og transportområdet tæller knap en 1/3 af udledningerne i Hjørring Kommune

Transportområdet udgør langt størstedelen af udledningerne, og når vi kommer frem til 2028 vil transportområdet fylde det hele, da der på dette tidspunkt vil være et overskud af grøn energi.

På transportsiden udgør persontransporten og godstransporten ca. halvdelen hver.

På energiområdet står vi oven på to strategiske energiplaner; vi kender altså dette område ret godt.

Handlingerne fra energiplanen skal overføres til klimahandlingsplanen, og suppleres med hvad kommunen gør selv. Der er en forventning om, at kommunen går forrest, og et oplagt indsatspunkt er kommunens vognpark - lige fra biler til administrationen til maskinerne på
materielgården.

Det antydes fra Concito, at alle kommuner med en lufthavn skal have handlinger omkring anvendelsen af lufthavnen. I Hjørring Kommune drejer det sig om Sindal Lufthavn.

Der skal også suppleres med handlinger omkring det, som sker på Hirtshals Havn og med udviklingsselskabet GreenPort North. Det kunne være omkring grønne brændstoffer, som ikke er så tydeligt beskrevet i energiplanen.

På transportområdet skal der arbejdes med at få flere elladestandere op for at imødegå det stigende antal elbiler.

I forhold til persontransporten kunne det være at få et element mere ind i cykelstiplanen, der handler om CO2, og hvor er det der skal anlægges nye cykelstier for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen.

I forhold til godstransporten handler det blandet andet om at indgå partnerskabsaftaler med nogle af de virksomheder, som har egen transportflåde.

Cirkulær økonomi dækker over mange forskellige udledninger og udgør kun en mindre del af CO2 regnskabet

Her handler det om at fortsætte det arbejde, der er i gang, i forhold til f.eks. virksomheder og affald, men også om kommunens egne indkøb og udbud. Og så tæller selv små reduceringer med, når der skal være klimaneutralitet i 2050.

I forhold til virksomheder handler det om at fortsætte det, vi gør i dag – og supplere det. Det handler om erhvervsudvikling og at hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling - både dem som er langt og dem, hvor der stadig er lavthængende frugter. Her handler det heller ikke kun om CO2 men også om den grønne omstilling i et bredere perspektiv.

Når det gælder affald fra private, handler det om sortering i flere fraktioner, og om at øge den lokale håndtering.

Det gælder i øvrigt også for erhvervsaffald hvor vi i første omgang skal sikre en bedre sortering af byggeaffald. Her skal vi i dialog med AVV, entreprenører og byggevirksomheder.

På spildevandsområdet kan der også gøres indsatser, og her skal vi i dialog med Hjørring Vandselskab. Det er muligt at begrænse emissionen af drivhusgasserne lattergas og metan fra rensning af spildevand. I forbindelse med de biologiske processer under rensningen af spildevandet på et rensningsanlæg dannes der bl.a. store mængder lattergas, som er en drivhusgas, der er næsten 300 gange kraftigere end CO2. Septiktanke i det åbne land er en anden væsentlig kilde til CO2-emission, idet der dannes metan i forbindelse med omsætningen i
tanken.

Turisme fylder meget i Hjørring Kommune, og derfor giver det god mening også at se på det. Det kunne være i forhold til mere bæredygtige overnatningstilbud, eller hvordan affaldet håndteres i byens rum og ved feriehusene. Det kunne også være i forhold til el-ladestandere.

Hjørring Kommune som virksomhed har mange muligheder for at gå forrest og vise vejen. Der er heller ingen tvivl om, at kommunens valg har indflydelse på virksomhederne, som leverer til kommunen. Der arbejdes allerede nu med at efterspørge nye grønne produkter, så leverandørerne kan blive klar til at levere på en længere bane. Der arbejdes ligeledes med hyppigheden af leveringerne, som har betydning for transportbelastningen.

Et andet eksempel er, at det via indkøbsdata er muligt at sætte fokus på bl.a. CO2 i kommunens aftaler og selektere i indsatsområderne fremadrettet, dvs. udbyde områder med "lavthængende grønne frugter”. Det handler altså om de parametre, som vi køber ind efter.

I vores bygge- og anlægsprojekter handler det om at stille krav lige fra affaldssortering til tomgangskørsel - over til anvendelse af mere helhedsorienterede bæredygtighedskrav, f.eks. DGNB. Men det handler også om vores valg i projekteringen, og om der her kun ses på pris eller også på levetid, CO2 aftryk, muligheder for genbrug mv.

Adfærd handler om at få flere engageret i klimadebatten - borgere, virksomheder, landbrug, foreninger

Det handler om at skabe forståelse og viden, såvel som forbrug og de valg, der træffes i hjemmet og på arbejdet.

Derfor blev arbejdet med ’Drejebog for Hjørring’ igangsat.

I Drejebog for Hjørring er omdrejningspunktet samtalen. Samtalen mellem tre parter: forbrugeren, virksomheden og kommunen. Alle tre parter skal i samtale for at kunne påvirke hinanden, overkomme udfordringer og igangsætte fælles initiativer.

Der har indtil nu været arbejdet med tre typer af samtaler: Familiesamtalen, erhvervssamtalen og 3-partssamtalen. Alle de gennemførte samtaler har medført ny viden, og har været med til at påvirke kortlægningen i en retning, der handler om at adfærd er vigtig, og at kommunen skal gå forrest.

Samtalerne har også medført, at vi nu begynder at tale om to typer af adfærd. Den adfærd vi har som privatpersoner og den professionelle adfærd. Altså hvilke valg træffes hjemme ved middagsbordet, og hvilke valg træffes, når du er ansat eller ejer en virksomhed.

Vi begynder også at tale om klimakompetencer, for Hjørring kommune, for borgere, virksomheder og landbrug. Hvordan får vi alle mere viden, som gør at der kan træffes kloge beslutninger og skabes ny handling i forhold til klimaet?

Det er ikke et direkte krav til Klimahandlingsplanen, at der skal arbejdes med adfærd. Men skal målet om 70% mindre CO2 nås i 2030, skal vi ikke kun se på de udledninger som sker i kommunen. Vi er også nødt til at arbejde med det aftryk, som vores forbrug giver.

Ambitionen er at fortsætte med at arbejde med inddragelse og adfærd. Det kunne være nye og flere samtaler eller at Hjørring Kommune skal levere klimascreeninger til virksomheder og landbrug.

Det kan også være at udvikle læringsforløb om klima til skoleeleverne og at lave aktiviteter for børnehaver.

Se aktuelle initiativer

Kommunen har god erfaring med at skabe engagement hos borgerne omkring øget biodiversitet i haverne. Det er muligt at lagre CO2 i sin have, og det kan måske være en ny dimension i arbejdet.

En måde at sætte spot på kommunens egne udledninger kunne være, at der i alle politiske sagsfremstillinger redegøres for CO2 og bæredygtighed.