Lidt baggrund...

Om Kommunen

’Den store Klimarejse’- Hjørring Kommunes Klimahandlingsplan

Her på hjemmesiden finder du Hjørring Kommunes bud på hvordan vi bidrager til at opfylde Prisaftalens mål om at reducere CO2 udledningerne med 70% inden 2030. Det er en klimahandlingsplan som vi kalder ’Den store klimarejse’, og planen handler om hvordan vi – borgere, virksomheder, kommune - sammen kan bidrage til at løse nogle af klimaudfordringerne og hvordan vi sammen kan udvikle det gode klimaliv. Det handler om at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund.

Vi har valgt ikke at udarbejde en stor rapport som (næsten) kræver, at man læser den fra ende til anden. Hjørring Kommunes plan består primært af en hjemmeside, et debatoplæg, en pixi-version og en lang række notater som omhandler alle detaljerne. Dermed kan du læse om det som netop interesserer dig, du kan læse om det på et helt overordnet niveau og du kan vælge at gå i detaljer. Under alle omstændigheder håber vi du bliver nysgerrig på ’Den store klimarejse’, hvad du kan gøre og at du vælger at deltage i debatten.

Her kan du læse om Hjørring Kommunes struktur, kapacitet, demografi, lidt om hvordan kommunen indtil nu har arbejdet med bæredygtighed, klima mv.

Altså hvad er det vi bygger ovenpå i forhold til denne nye klimahandlingsplan.

I 2015 udarbejdede 195 lande en fælles målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til at holde sig under 1,5 grader. Det blev til Paris-aftalen. En sammenslutning af verdens store byer, kaldet C40, besluttede at gøre noget og udviklede et handlingsværktøj. I Danmark var det kun København som var med og udarbejdede en klimahandlingsplan. Realdania spottede værktøjet og muligheden for, at man i kommunerne kunne udarbejde lokale klimahandlingsplaner for at opfylde Paris-aftalen.

I Hjørring Kommune ønskede vi også at bidrage til opfyldelsen af Paris-aftalen og tilsluttede os derfor projektet DK2020. Med tilslutningen kommer et mål om at minimere udledningen af drivhusgasser (som f.eks. CO2 og metan) med 70% i 2030 (i forhold til 1990) og være klimaneutral i 2050.

Når vi minimerer udledningerne af drivhusgasserne, bliver vi samtidig mere robuste til at modstå klimaforandringerne. Derfor indeholder klimahandlingsplanen både noget om hvordan vi minimerer udledningerne af drivhusgasserne og noget om hvad vi gør for at modstå klimaforandringerne.

I arbejdet med klimahandlingsplanen har det været en grundlæggende præmis at skabe en plan som er tværgående og som ikke kun handler om CO2

Det første vi besluttede, var at arbejde med både et teknikspor og et adfærdsspor. For teknikken kan ikke løse det alene, og skal vi som samfund virkelig rykke på klimadagsordenen skal vi også arbejde med vores adfærd. Princippet er illustreret i figur 1.

Princippet har betydet, at vi tænker adfærd så bredt som overhovedet muligt. Altså både den personlige og den professionelle adfærd.

  

Vi besluttede også ret hurtigt, ikke kun at arbejde med reduktioner af drivhusgasser men også at arbejde med bæredygtighed, natur, den grønne omstilling, biodiversitet, verdensmålene (FN17) mv. Det hænger sammen og det er nødvendigt at arbejde helhedsorienteret. Vi har også i høj grad bygget videre på det som allerede var i gang eller som var på tegnebrættet, idet det er nemmere at bygge videre og bevare et ejerskab end at skulle starte forfra.

Endelig har det været vigtigt for os, at det ikke er en Hjørring Kommune plan – men at det er Hjørring KommuneS plan. Altså, at det er en plan, som ikke bare er skabt på rådhuset, men at det er en plan, som er skabt i samarbejde med så mange, som det har været muligt på den korte tid, der har været til rådighed. Vi tror nemlig ikke på, at vi ved alt det der sker rundt om i kommunen. Vi er nødt til at være i dialog, samarbejde og samskabe for få en klimahandlingsplan som alle i kommunen kan se sig selv i og være med til at realisere i de kommende år.

Et godt overblik over kommunen findes i ’Overblik og Tal 2021’ der er udarbejdet til det Byråd som tiltrådte 1. januar 2022. Overblik og tal giver et indblik i de grundlæggende og langsigtede udfordringer som kendetegninger Hjørring Kommune. De seneste 5-10 år har udviklingen i Hjørring Kommune været præget af:

  • Faldende befolkningsudvikling
  • Ændringer i demografien; færre børn og unge, færre personer i den erhvervsaktive alder og flere ældre
  • Sikring af udbud af kvalificeret arbejdskraft
  • Grøn omstilling, klima og miljømæssige udfordringer

Et andet godt overblik, i forhold til ressourcer og økonomi findes i det aktuelle budget for Hjørring Kommune. I Hjørring er det vigtigt, at budgetlægningen er robust og realistisk og at budgetterne overholdes i årets løb.

Derudover står vi på en solid faglighed og stor erfaring med samarbejder og projektarbejder. I Teknik og Miljø har der gennem mange år været arbejdet med vores måde at sagsbehandle på, der er en dialogbaseret tilgang, og næsten et mantra om at ’det finder vi ud af’. Der har været arbejdet med og praktiseret samskabelse og der er blevet udviklet nye metoder og givet efteruddannelse i samskabelse.

Der er også stor erfaring med at søge penge hjem fra f.eks. Interreg og fonde med det formål at udvikle og få kommunens økonomi til at række lidt længere. Naturmødet er et godt eksempel herpå. Der er stor erfaring i at indgå i tværkommunale projekter som Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling eller Grøn Energi Nordjylland. Med ’Naturkommunen blomstrer vildt’ blev der også testet nye samarbejdsmetoder med borgere og virksomheder.  

Dette er kun nogle af eksemplerne. Med alt dette har medført at vi i arbejdet med klimahandlingsplanen har turdet teste nye metoder af også uden den store sikkerhed for at det lykkedes.

Som antydet ovenfor har vi i kommunen mange forskellige roller:  myndighed, ejer, facilitator og virksomhed. I forhold til klimahandlingsplanen vejes rollen ofte op imod den grad af indflydelse, som vi har i forhold til reduktionspotentialet. Det gør vi fordi en stor del af en klimahandlingsplan ikke handler om hvad kommunen gør, men hvad andre gør. Som det ses i figur 2, vægtes facilitatorrollen ikke særlig højt i forhold til indflydelse men der er store muligheder for reduktionspotentialer.

I Hjørring Kommune har vi lidt andre erfaringer – ikke kun i forhold til klimahandlingsplanen. Vi oplever at vi som facilitator og igangsætter har ret stor indflydelse, mens vi som myndighed ikke har så stor indflydelse da klima endnu ikke er en særlig stor del af lovgivningen. Endelig har vi også en ny rolle som vi indtager, nemlig som partner i forskellige projekter, og her er indflydelsen ret høj. Se figur 3.

 

Et krav til klimahandlingsplanen er, at der arbejdes med de store udledninger. Derfor er CO2 regnskabet også, langt hen ad vejen blevet definerende for hvordan og med hvad vi har arbejdet med. Det betyder, at vi arbejder med følgende 6 destinationer (områder)

  1. Den gode grønne energi
  2. Fremtidens landbrug
  3. Grøn Transport
  4. Det cirkulære lokalsamfund
  5. Et klimasikret Hjørring
  6. Rejsen går også hjem

’Rejsen går hjem’ er adfærdssporet. Du kan læse meget mere om hvert enkelt område ved at følge links i listen herover.

I Hjørring Kommune har vi store ambitioner med vores klimahandlingsplan. Det første og det vigtigste mål er selvfølgelig at leve op til Paris aftalen om en 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050

Herunder ser du vores helt overordnede mål som sætter rammen for det kommende klimaarbejde. De siger ikke kun noget om indhold, men i høj grad også noget om vores tilgang til klimaarbejdet.

Foruden disse mål har vi selvfølgelig en række klimahandlinger som gør det kommende klimarbejde mere konkret. 

5 mål for vores fælles klimarejse

  1. Alle skal bidrage til klimaomstillingen – erhvervsliv, borgerne og kommunen
  2. Kommunen skal være en synlig rollemodel for, hvordan man kan klimaomstille et lokalsamfund
  3. Klimaomstilling skal være en trædesten til mere vækst, stærkere sammenhængskraft, mere sundhed og bedre livskvalitet
  4. Klimaaftryk er også vores adfærd og forbrug
  5. CO2-reduktion skal være en døråbner til en bredere og større bæredygtig omstilling

Destinationsmål

  1. Den gode grønne energi

Produktionen af vedvarende strøm og biogas skal udvides i takt med forbruget. Energisystemerne skal i højere grad kobles sammen for at udnytte ressourcerne bedre

  1. Fremtidens landbrug

Landbruget har opnået en klimavenlig planteproduktion og har reduceret klimaftrykket fra dyrene. Brugen af jorden er mere klimavenlig og CO2 udledningen fra lavbundsarealer er reduceret betydeligt.

  1. Grøn Transport

Transporten er blevet grøn. Den er elektrisk eller kører på fossiltfri brændsel. Vi cykler samkører eller bruger den kollektive trafik i højere grad

  1. Det cirkulære lokalsamfund

Vi nærmere os det cirkulære samfund, hvor begrebet affald næsten er væk, hvor ressourceforbruget er minimeret, og hvor den grønne omstilling ikke længere er en konkurrenceparameter, men noget man bare gør

  1. Et klimasikret Hjørring

Vi har opnået en øget robusthed i forhold til de øgede vandmængder. Vi har sikret de største værdier og der opleves færre gener i ekstreme vejrsituationer

  1. Rejsen går også hjem

Der er en stærk klimabevidsthed og -viden både hos borgere, virksomheder – og i kommunen selv – hermed er vi klædt godt på til at træffe kloge klimavalg, og vi bidrager alle med at finde formlen på det gode klimaliv

Som nævnt så vægter vi adfærd højt, selvom vi ikke direkte bliver målt på adfærdstiltag i CO2 regnskabet. Adfærdssporet handler også rigtigt meget om inddragelse og kommunikation. Vi ved, at der er gang i mange forskellige klimahandlinger rundt om i kommunen og det har været vigtigt, at dette blev afspejlet i klimahandlingsplanen. Adfærd, samarbejde og inddragelse bliver omdrejningspunktet når vi går i gang med implementeringen af klimahandlingsplanen.

Vi har brugt både kendte og nye metoder i forhold til inddragelse og adfærd.

Ny metode – 3 parter

For at få ny inspiration til arbejdet med adfærd blev der indledt et samarbejde med Sustainia, med udgangspunkt i deres projekt ’Drejebog for Danmark’, men henblik på at få en ’Drejebog for Hjørring’.

Omdrejningspunktet for dette arbejde blev en ny metode der handler om de 3 parter: civilsamfundet (kommune), borgerne og virksomheder (herunder også landbrug).

Princippet handler om, at kun der hvor de 3 parter er i dialog med hinanden og begynder at udveksle synspunkter og holdninger, kan man virkelig rykke på adfærden og skabe ændringer.

  

En anden del af princippet handler om samtalen som redskab. Samtalen i dette princip er ikke et fokusgruppe interview med en fast struktur og faste spørgsmål. Det er ikke et borgermøde hvor kommunen stiller op og fortæller noget, og så der er mulighed for stille (kritiske) spørgsmål. Det er ikke en høring, hvor det er muligt at fortælle sin mening om et projekt og kommunen så vurderer om det skal med eller ej. Det er heller ikke kommunal myndighedshandling (tilsyn, behandling af klage eller ansøgning). Og det er ikke et møde med en fast dagsorden, hvor der forventes et bestemt resultat.

Men hvad er samtalen så. Samtalen er det sted man mødes og har en dialog hen over et måltid mad. Stifter af Sustainia Erik Rasmussen har et mantra om at de vigtigste beslutninger træffes ved middagsbordet, og bliver der ikke snakket om det ved middagsbordet, eksisterer det ikke. Derfor har udgangspunktet været at man mødes omkring et måltid mad.

De afholdte klimasamtaler

Der blev afholdt 3 familiesamtaler, 5 erhvervssamtaler og en 3-partssamtale. I samtalerne deltog altid 2 politikere (fra hver sin side af salen) og 1 - 2 fra administrationen.

At nogle af samtalerne har været med 2 parter og ikke 3 parter var for at lære og teste og for at gøre samtalen nærværende og sikre relevans. Dialogen tog udgangspunkt i klimadagsordnen og der var forberedt et par spørgsmål som kunne anvendes, hvis samtalen skulle gå i stå. Dokumentationen bestod i lidt noter og et billede eller to,

Vi ville rigtigt gerne have afholdt flere familiesamtaler. Men i den periode hvor vi startede op var Danmark kun lige åbnet op efter 2. bølge af Covid-19, og derfor var oplevelsen, at mange var tilbageholdne med at mødes med nogen uden for deres egen boble. Familierne meldte sig selv til samtalerne. Invitationen kom fra nogle af byrådspolitikerne og blev sendt ud via de sociale medier.

Til erhvervesamtalerne blev deltagerne håndplukket, der deltog 3 eller 4 virksomheder pr samtale. Der blev afholdt samtaler med plastbranchen, autobranchen, detailhandlen, kvæglandmænd og bygge- og anlægsbranchen. Erhvervssamtalerne startede med et oplæg af erhvervsjournalist Anna Fenger Schefte om netop den branches klimamuligheder og -udfordringer.

Den sidste samtale var en 3 partssamtale, hvor det lykkedes at samle 45 personer til klimasamtale. Der var virksomheder og en stor del af byrådet til middag i Tversted.

Hvad fik vi ud af klimasamtalerne

Når det nu ikke er en formel samtale og der ikke er noget krav om et bestemt resultat, er det så muligt at få nogle brugbare resultater? Det klare svar er ja. Samtaler på denne måde er noget andet og kan noget andet.

Tilbagemeldingerne fra de deltagende politikere var: Vi stiller gerne op igen og det var rart at kunne tale med borgere og virksomheder. At vi har tid til at høre, hvad der rør sig. De gav også udtryk for, at de fik ny viden om hvordan der snakkes om og tænkes klima ude i familierne, viden de har kunnet tage med videre.

Debatperiode

I stedet for at sende klimahandlingsplanen i en offentlig høring når den er færdig, valgte vi at invitere ind til debat midt i tilblivelsen af klimahandlingsplanen. Det gjorde vi fordi vi ønsker, at det skal være en plan som ikke er skabt på rådhuset, men en plan som borgere og virksomheder har haft indflydelse på.

For at hjælpe debatten i gang, blev der udformet et debatoplæg og der blev husstandsomdelt postkort til husstande i Hjørring Kommune. Målet med postkortene var at skabe noget synlighed og give alle en mulighed for at komme med inputs.

Debatperioden blev gennemført i januar og februar 2022. For at sætte spot på, blev der gennemført en social mediekampagne og en række arrangementer. Målet var at give mulighed for debat på flere platforme og formidle noget viden omkring klimaet.

I forhold til de sociale medier har der været 44 opslag. Det har medført ca. 800 likes og 210 kommentarer / klimainputs.

Der har været afholdt i alt 13 arrangementer. 10 online og 3 fysisk. Online arrangementer da debatperioden foregik under en Covid-19 nedlukning. Arrangementerne havde i alt 232 deltagere. Alle online arrangementer blev optaget og efterfølgende lagt på hjemmesiden. Det har betydet ca. 3800 besøg på de forskellige arrangementer.

I forhold til inputs til klimahandlingsplanen har vi fået 100 tilbagemeldinger. Men vi kan se af besøgstal på hjemmesiden og antallet af likes på de sociale medier, at mange har fulgt med uden nødvendigvis at deltage aktivt i debatten.

De klimainputs vi fik er efterfølgende blevet indarbejdet i klimahandlingsplanen. Ikke nødvendigvis 1:1, men ofte som rettesnor for, om vi var på vej i den rigtige retning.

På denne figur ses nogle af de inputs som er kommet ind.

At stå med en færdig klimahandlingsplan betyder jo ikke, at vi i Hjørring Kommune lynhurtigt kommer til at spare en masse CO2 og få gjort kommunen klar til at modstå klimaforandringerne. Det er først nu at arbejdet begynder.

Vi har nogle ambitiøse mål, og der er opsat 123 handlinger / projekter som vi skal i gang med at arbejde med for at opnå en 70% reduktion af drivhusgasser i 2030.

Kommunikation

Dialog og kommunikation er centrale arbejdsredskaber i implementeringen af klimahandlingsplanen. Omdrejningspunktet bliver hjemmesiden: den store klimarejse og i mere dialog.

Adfærd – og nyt projekt

Der er sat en tydelig retning i forhold til adfærd. Vi skal videre, vi skal mere og vi skal fortsætte indsatsen.

Vi vil forsætte med at anvende de sociale medier til at være i dialog med virksomhederne og borgerne.

Vi forsætter med klimasamtalerne, hvordan formatet bliver ved vi ikke helt endnu, men vi ved at vores politikere meget gerne vil deltage i flere samtaler.

Vi kommer til at skubbe til hvordan vi opfatter vores roller i dag, som embedsmand, som politiker, som virksomhed og som borger. Det gør vi fordi en stor del af klimahandlingsplanen ikke handler om kommunen som virksomhed. Skal vi overvinde barriererne skal vi finde nye måder at samarbejde på og borgere og virksomheder skal tættere på beslutningsprocesserne.

Der arbejdes med et nyt projekt – arbejdstitlen er: Bøffen – Bilen – Boligen. I projektet kommer vi til at lave nogle eksperimenter og pilotprojekter inden for de tre områder hvor vores adfærd virkelig kan gøre en forskel. Vi kommer også til at teste, hvordan vi kommer mere i dialog med hinanden, og vi skal finde nogle metoder at ’måle’ adfærdsændringerne på.

Desuden kommer vi til at ’have adfærd med i alt’.

Partnerskabsaftaler

Med klimahandlingsplanen kommer også de første 10 partnerskabsaftaler. Aftaler som er indgået fordi vi skal samarbejde om at nå klimamålene.

Der er partnerskabsaftaler på vej med:

  • LOF – Liberalt oplysningsforbund
  • Hjørring Gymnasium
  • UCN
  • Røde Kors, Hjørring
  • Vendelbo Spedition
  • Kornets Hus
  • LandboNord
  • Byggesocietetet
  • En fælles aftale med alle biogasanlæggene: Vrejlev Biogas, LBT-Agro K/S og, Rønnovsholm biogas Sindal Biogas, GrønGas, BB Biogas.
  • En fælles aftale med de 17 virksomheder i Hjørring Kommune som er medlem af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling
    • Arkitektfirmaet Hovaldt ApS
    • DanHantch Denmark A/S
    • Erasmus og Partner A/S
    • Forsvartsministeriets Ejensdomsstyrelse
    • Hirtshals Havn A/S
    • Nordsøen Ocenarium
    • Vendia Grafisk
    • Water Company ApS
    • AVV I/S
    • EntoMass
    • Fjord Line Danmark ApS
    • Greenway - Denmark ApS
    • Krone Vinduer A/S
    • ThermIT ApS
    • Vrå Dampvaskeri A/S

Vi tror, at vi fremadrettet kommer til at indgå mange flere partnerskabsaftaler.

Den kommunale organisation

Kommunen som organisation har naturligvis en stor rolle at spille i implementeringen. Det bliver efterspurgt af borgere og virksomheder, at kommunen skal gå forrest og vise det gode eksempel.

At gå forrest handler blandt andet om kommunens indkøb og bygge-anlægsprojekter. Der er mange tiltag på vej her. Blandt andet handler det også om viden og derfor oprettes der nu en tværgående gruppe, hvor indkøb kan drøftes.

En anden stor del af at gå forrest handler om affald, og et af de første projekter bliver at få de sidste institutioner til at sortere affald.

Udover indkøb og affald er noget af det som er med i klimahandlingsplanen, med handlinger er:

  • Kommunale personbiler over til el
  • Den kollektive trafik
  • Mindre emballage ved indkøb
  • Mere plantebaseret kost i Rådhusets kantine og i den mad som kommunen leverer ud til ældre
  • Udnyttelse af overskudsvarme fra centralkøkkenet.
  • Klima og bæredygtighed skal være en fast del når kommunen arrangerer events
  • Klimadialog i forbindelse med byggesagsbehandling
  • Klimavenlig byplanlægning

Efterhånden som vi har talt med andre dele af organisationen så er det tydeligt, at klimadagsordenen begynder at fylde. I Hjørring Kommune har der igennem en årrække, på forskellig vis, været arbejdet med Verdensmålene (FN17). Klimadagsorden er en naturlig forlængelse af dette arbejde.

Selvom det ikke pt har resulteret i mål og handlinger, så ved vi at man står på spring mange steder i organisationen for at arbejde med klimadagsorden, her kan nævnes

  • Kortlægning af undervisningstilbud til skolerne omkring klima, natur, bæredygtighed mv.
  • Skoler som ønsker at blive klimaskoler
  • Inddrage klima i forhold til bosætningsstrategien
  • Klima for hjemmehjælpere
  • Klima og bæredygtighed skal indgå i dialogen med de lokale foreninger

Barrierer

Arbejdet for at skabe et bæredygtigt lokalsamfund vil løbe ind i forskellige barrierer, vi har set en del af dem i vores adfærdsspor og under udarbejdelsen af planen, som fx;

  • Dem, som synes, at det ikke er en kommunal opgave at arbejde med klima.
  • Alle vores vaner der kan være svære at ændre på og måske ovenikøbet en frygt for at alle omstillingerne betyder tab af det gode liv.
  • Virksomheder som ikke ser sig selv i en bæredygtig eller klima kontekst.

Mange mål og handlinger kræver investeringer i kroner eller i tid - både fra Hjørring Kommune men også fra erhvervslivet og fra borgerne. Nogle investeringer vil hurtigt kunne tjene sig hjem, men andre vil kræve en omprioritering af midler.

Barriererne skal anerkendes, men de må ikke komme til at fylde så meget at de overskygger alle mulighederne – mulighederne for at skabe det gode klimaliv. Derfor er dialogen og de tre parter vigtigt. Derfor er vores adfærd central.

Merværdier

Arbejdet med de forskellige destinationer har vist at tingene hænger sammen på kryds og tværs. Derfor er vores princip om at tænke og arbejde i helheder og på tværs blevet bekræftet.

Når vi arbejder med klimatilpasning, arbejder vi også med grundvandsbeskyttelse, udtagning af lavbundsjord, bedre vandløb, mere natur og bedre rekreative arealer.

Når vi holder klimasamtaler, ser vi udveksling af ideer og holdninger og at nye ting bliver skabt

Når vi arbejder med transport, genopdager vi sammenhængen til planlægningen og hvordan vi bruger vores byrum, og hvordan det så igen hænger sammen med klimatilpasningen.

Der vil også være merværdi i at der bliver skabt arbejdspladser som følge af de mange udviklingsprojekter som er i gang, f.eks. power-to-x, carbon capture, græsprotein og biokul

Dette er bare for at nævne nogle af de mange merværdier som vi har set udvikle sig.

Klimarisici

I Hjørring Kommune viser fremskrivningerne ikke, at det er den forventelige havstigning, der kommer til at udfordre os. Det bliver derimod de øgede regnmængder, og dermed øget vandmængde i vandløb og højere grundvandsstand som bliver de største udfordringer.

Dertil kan flere varme dage komme til at få en betydning for borgerne og hvordan og hvad der dyrkes på markerne

Hvordan følger vi arbejde med klimahandlingsplanen.

Klimahandlingsplanen skal revideres hvert 4 år og kommer dermed til at følge byrådsperioden. Det afgående byråd får en status og det nye byråd skal vedtage en ny klimahandlingsplan.

Hvert andet år vil der blive gennemført en mindre evaluering af klimahandlingsplanens handlinger. Samtidig vil der blive udarbejdet et nyt klimaregnskab. Evalueringen vil tage udgangspunkt i mål og handlinger og i mindre omfang nogle målepunkter baseret på klimaregnskabet og de overordnede mål. Evalueringen og eventuelle ændringer i klimahandlingsplanen vil blive politisk behandlet.